Endnu en eventyrlig dag med fabelagtig vejr. turen går gennem små landsbyer hvor gamle damer sætter deres hjemmelavede gedeoste til tørre i vindueskarmen, skove med 20m høje Eukalyptus træer i forskellige stadier af bark-skift og de skønneste eventyr agtige overgroede stier med stengærde og træer der næsten svæver fra den yderste sten og man hver øjeblik forventer at se en lille dør indtil Proff. Champignacs Slot :-) Det kan godt være Galicien er den fattigste region i Spanien, men det må også være den smukkeste og frodigste - haverne bugner nu af palmer og kæmpe farvestrålende blomsterbuske og de fine små 'tørre huse' til deres afgrøder. Og så gør det jo ikke turen mindre skøn at den kun er på 20.5km (troede aldrig jeg skulle sige den sætning).
